For et rødt flertal i EP i 2014

q

2010-05-26

A generation on the edge

Fra Emilie Turunens blog, medlem af Europa-Parlamentet for SF i den grønne gruppe

Right now I am writing a report on how to combat youth unemployment and making it easier for young people to enter the labour market. I want it to be a report that tackles the real problems and challenges that young people are facing right now. Therefore I would like to hear your reactions to my report and if you have other ideas please tell me about them in this blog!

The economic downturn has caused a massive rise in unemployment in Europe and young people are hit proportionately hard. Today, more than 5.5 million young europeans under 25 don’t have a job and the youth unemployment rate is twice as high as the overall unemployment rate .

Kan EU fordampe som en politisk kraft i verden?

Leder til Nyt Europas nyhedsbrev af Af Margrete Auken, Medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Hvis vi ser på hvad der sker lige nu, virker det sandsynligt, og så er alt det vi har sagt om Lissabontraktaten muligheder ikke andet end verdensfjernt sværmeri.

Den første store skuffelse kom da det viste sig at ingen af de store medlemslandes ledere var interesserede i visionære EU-topfolk. Vi vidste det jo godt fra deres fornyede støtte til glatsnakkeren Barroso som kommissionsformand, men mistanken om at de ikke ønskede et handlekraftigt EU fik næring med valget af usynlighederne Rompuy og Ashton! (Jeg mener ikke man skulle have taget Blair – det ville trods alt have været værre; det er Delors-typerne jeg efterspørger).

Tre bæredygtige veje ud af krisen

Leder til Nyt Europas nyhedsbrev af Britta Thomsen, Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Når der i disse måneder diskuteres og formuleres politik i Europa-Parlamentets tyve faste udvalg, så er der ét emne, der går igen stort set hver gang. Det er konsekvenserne af den økonomiske krise, som stadig plager verdensøkonomien, og som har ramt alle EU-landene hårdt.

Netop fordi krisen er den største og vigtigste politiske udfordring, vi står overfor her og nu, har parlamentet nedsat et særligt ad hoc-udvalg, der skal analysere krisen, komme med forslag til hvordan vi kommer ud af den og samtidig drøfte, hvordan vi sikrer os mod fremtidige kriser.

I dette særlige kriseudvalg har jeg primært fokus på tre områder, som jeg mener, er helt afgørende for at vi kommer ud af krisen og får skabt en ny global bæredygtig vækst.

Ligestilling efter Lissabon - lutter lagkage?

Af Sofie Carsten Nielsen, medlem af Nyt Europa's arbejdsudvalg og spidskandidat for R ved EP-valget i 2009

I 2003 skrev jeg to artikler til Kvinfos webmagasin Forum om EU og ligestilling. Mere præcist skrev jeg om konventets forhandlinger om ligestilling i forfatningstraktaten. Jeg var begejstret, fordi det lykkedes at få ligestilling med i forfatningstraktatens artikel 2 om EU's værdier, der så lød:
"Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ikke-forskelsbehandling."

Vi er her - Barroso!

Af Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF i den grønne gruppe

Barroso kunne vise sit mandsmod ved at stille krav om, at alle lande stiller med mindst én mandlig og én kvindelig kandidat til EU-Komissionen.
Barroso - har du nosser nok til at kæmpe for ligestillingen?
I dag tog jeg mit CV under armen og iførte mig slips og overskæg. Ikke fordi jeg lige går og leder efter et nyt job, men fordi jeg sammen med et bredt udsnit af de kvindelige parlamentarikere ville gøre EU's stats- og regeringschefer opmærksom på vores protest mod udsigten til endnu en mandsdomineret EU-Kommission. Derfor gik vi i samlet flok af sted til kommissionens hovedsæde for at sætte fokus på den skæve kønsfordeling, når der skal besættes EU topposter.

Myter om Euroen

Af Jens Joel, folketingskandidat (S) i Århus, tidl. sekretariatsleder for S i Europa-Parlamentet

Selvom grækerne i disse dage fejrer påsken, fjerner det hverken helt eller delvist opmærksomheden fra den strenge økonomiske hestekur, der nu desværre rammer helt almindelige grækere hårdt.

Mens premierminister, George Papandreou, kæmper hårdt for at genoprette økonomien, og demonstrationer og uroligheder fra tid til anden præger hovedstaden, har denne ulykkelige situation givet ny – og noget usaglig – luft til modstanden mod et dansk medlemskab af euroen.

Folkebevægelsen mod EU, Dansk Folkeparti og andre rutinemodstandere af europæisk samarbejde og solidaritet har skrevet en række indlæg og kommentarer, der kan sammenfattes under overskriften: ”Godt vi ikke er med i euroen, for så ville EU tvinge os til at skære i velfærd og lønninger”.

Det er ofte sådan, at de svagest stillede i samfundet bærer en uforholdsmæssig stor byrde, når der gennemføres økonomiske genopretningsplaner. Og det er en svær pille at sluge for Socialdemokraterne – også i Grækenland. Men inden man giver EU skylden, bør man overveje de mest banale myter i modstandernes argumenter.

Viden om EU skal være public service

Af Kristoffer Hecquet, Nyt Europa, bragt i Jyllandsposten 13. marts 2010

Dækningen af EU i de danske medier er næsten ikke-eksisterende, - og ikke nok med det - den er nedadgående. Fra 2001 til 2009 har danske medier trukket ni korrespondenter hjem fra Bryssel, selvom forskere advarer om, at det er et demokratisk problem.

Uden medierne i Bryssel har de danske vælgere ingen mulighed for at følge med i, hvordan de politiske sager udvikler sig, – og lige så vigtigt har medierne ringere mulighed for at spille deres rolle som demokratisk vagthund, som vi kender det fra national politik.
Selvom EU-stof kan forekomme kedeligt og kan være svært at sælge aviser på, er det vigtigt at vi får viden om EU ind i dagligdagen. De politiske processer der foregår imellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer er mindst lige så vigtige, som dem vi hører om i fjernsynet fra det danske Folketing. – Men når vi ikke ved noget om det, er det jo svært at forholde sig til. EU-stof bør derfor være public service.

Se kampagne på Facebook