Skattely udsulter ulandene

Af Steen Gade, Formand for Nyt Europa, MF (SF) i Politiken d. 22. december 2010

Internationale skattely er på dagsorden. Hvordan kan ulandene få de skatteindtægter, de er berettiget til, og hvordan bliver international handel med finanser nyttigt for ulandene? Det handler om gennemsigtighed i skattesystemer og beskatning af internationale finansielle transaktioner. EU har lagt op til debat om ændringer af EU’s udviklingspolitik, og EU-Kommissionen foreslår selv beskatning af internationale transaktioner. Samtidig har EU’s finansministre besluttet at udvide den automatiske udveksling af skatteinformationer. Næste skridt er, at dette også gælder ulandene, så det bliver nemmere at finde de skattekroner, der forsvinder i skattely.

Hjemløshed er et europæisk problem

Britta Thomsen, MEP (S), bragt i Midtjyllands avis d. 17. december 2010

Til trods for at vinterens kulde og sne med al tydelighed husker os på, at vi i Danmark har et stort problem med hjemløse, må vi aldrig glemme, at problemet er der året rundt. De hjemløse der i denne tid står i kø til herbergerne, må hver eneste dag vinter eller sommer - sove på gaden. Især alle vores udenlandske hjemløse står i denne tid i en frygtelig situation. Når kulden for alvor slår igennem nægtes de pladser på danske herberger med beskeden om, at danskere kommer først. Denne foragt for menneskeliv bryder jeg mig ikke om. Regeringen prøver så at lappe på problemet ved at lave en pulje med sølle tre millioner, men vi må erkende, at vi ikke kan løse problemet selv. Mange udenlandske hjemløse her i Danmark kommer fra andre europæiske lande, og vi skal derfor i fællesskab finde løsninger. Derfor har jeg sammen med fire andre medlemmer af Europa-Parlamentet taget et tværpolitisk initiativ for at skubbe på for en fælles EU-strategi for hjemløshed. Vi vil med dette initiativ slå fast, at alle EU-lande skal arbejde målrettet - både socialt og økonomisk - på at sikre et tag over hovedet til alle, og dermed sikre at ingen behøver sove på gaden i 2015.

Tidlig julegave til lønmodtagerne

Af Ole Christensen, MEP (S), bragt i Børsen 21. december 2010

Det er en overraskende gave, som Europa-Parlamentet sender til lønmodtagere ikke mindst i Danmark. Med 350 stemmer mod 306 satte Europa-Parlamentet således en stopper for et forslag, der ikke kunne undgå at skabe social dumping, hvor folk fra lande uden for EU kom til at konkurrere på løn- og arbejdsforhold. Vi vil sikre, at ligebehandlingen også gælder her, så vi behandler de fremmede ordentligt og samtidig sikrer, at de ikke presser danskere eller andre EU-borgere væk fra gode arbejdspladser ved at blive underbetalt enten ved at tilbyde sig som billig arbejdskraft eller blive udstationeret af firmaer. Det er nu op til EU-Kommissionen at afgøre, hvad der skal ske med forslaget.

Et socialt Europa skal sikre tryghed for arbejdstagerne

Kommentar af Thomas Medom i Magasinet Europa
Er det danske overenskomstsystem ved at blive undergravet af EU’s indre marked? Dette er et spørgsmål, mange i den danske fagbevægelse stiller sig i disse år. Derfor er der også opstået en debat om, hvorvidt vi i Danmark bør have en mindsteløn fastsat af folketinget.


Læs hele kommentaren HER

Fattigdomsåret bliver overset

Af Kim Mortensen, Europaordfører for Socialdemokraterne og Anne-Marie Meldgaard (S), formand for Folketingets Europaudvalg (bragt i Jyllans-Posten 18.08.10).

Den danske regerings (manglende) indsats mod den stigende fattigdom bliver ikke kønnere, når vi sammenligner med vore europæiske kollegaer.

At det i år er EU's såkaldte fattigdomsår, er formentlig gået manges næser forbi. For den danske regering har i den grad syltet året, der ellers skulle fokusere på fattigdom, sociale problemer og social eksklusion i Europa.

En opstarts- og en afslutningskonference, to pjecer og en hjemmeside er umiddelbart ikke nok til at få vore arme i vejret. Ikke desto mindre udgør netop dette regeringens ambitioner for fattigdomsåret - hverken mere eller mindre.

Gør EU-debatten politisk

Af Kristoffer Hecquet, arbejdsudvalget, Nyt Europa (bragt i Berlingske Tidende)

Selvom der efterhånden er konsensus om, at et europæisk samarbejde ikke kun er en dårlig ting, har den danske Europa-debat ikke ændret sig meget, siden den meget sort/hvide ja/nej-retorik var på sit højeste. En sund Europa-debat har ikke til formål at sælge EU til borgerne, eller omvendt skabe tvivl om EU?s legitimitet. I stedet bør den være en politisk debat med politisk funderede argumenter til, hvordan vi skaber et bedre samfund i Europa.

I stedet for passivt at kommentere, hvad EU gør eller ikke gør for os (dette gælder begge fløje), er vi selv nødt til at trække i arbejdstøjet og diskutere, hvordan vi som europæiske borgere kan bidrage konstruktivt til at forme Europas fremtid i den rigtige retning. Kom med en konstruktiv ideologisk baseret politisk europadebat, hvad enten du ligger til højre, til venstre eller midt i. Den europæiske politiske spillebane er mindst lige så vigtig for os som den danske.

EU og finansmarkedet

Af Søren Winther Lundby, adm leder, Nyt Europa

Det er barske ting der bliver ved med at vælte ud af skabet, når det handler om det globale finansmarked. Seneste nyt er, at ingen har overblikket over hvem der har kr. 15.800 milliarder i klemme i lande som Grækenland, Spanien og Portugal. På det seneste finansministermøde i G20-kredsen efterlyste USA’s Timothy Geithner mere gennemskuelighed. Det er, som han bemærkede, et beløb svarende til 22pct. af Europas bruttonationalprodukt vi her taler om.

I Nyt Europa efterlyser vi, at der på EU-niveau fortages en tilbundsgående undersøgelse af hele finansområdet. Og det med henblik på udarbejdelsen af den grænseoverskridende lovgivning, som helt åbenlyst har været fraværende alt for længe. Angela Merkel har netop foreslået skat på det der hedder high speed transaktioner, herunder de meget udskældte derivater. En sådan skat kunne vil kunne indbringe alene Tyskland kr. 15 milliarder om året.

Ensidig besparelsespolitik - en katastrofekurs for Europa

Af Emilie Turunen (SF), Medlem af Europa-Parlamentet for den grønne gruppe (bragt i Politiken i forkortet udgave


EU's regeringsledere svinger sparekniven. Men en koordineret nedskæringspolitik forhindrer økonomisk opsving. Visioner for fremtiden må ikke blive kvalt i panik

Da jeg for et par uger siden holdt oplæg for en gruppe højskoleelever, bad jeg om en håndsoprækning på, hvor mange der havde hørt om EU's 2020 strategi. Kun en enkelt hånd i forsamlingen røg i vejret. Og det vakte stor forundring, da jeg fortalte, at 2020 strategien udstikker retningen for de næste 10 års vækst og beskæftigelse i Europa. Hvorfor har vi så ikke hørt om det, spurgte en af eleverne berettiget. Man behøver blot at åbne en enkelt avis for at finde forklaringen. Europæisk politik handler i øjeblikket ikke om strategier, der rækker langt ind i fremtiden, men snarere om at finde et plaster til en blødende økonomi.

Menneskehandel er VMs skyggeside

Af Britta Thomsen, Medlem af Europa-Parlamentet (S) i den socialdemokratiske gruppe S&D

I dag sparkes VM i Sydafrika i gang, og vi kan alle se frem til en måned med forrygende fodbold, nervepirrende dramatik og sportslige opture og nedture. Men hvad vi nok kommer til at høre knap så meget om i medierne, er den massive prostitution og menneskehandel, der følger i kølvandet på denne verdensbegivenhed. Hvert år bliver 1.000 kvinder og børn fra nabolandet Mozambique bortført over grænsen til Sydafrika for at blive udnyttet til tvangsprostitution. Udover disse skønnes det at ca. 15.000 børn hvert år frivilligt krydser grænsen til Sydafrika i håbet om en bedre fremtid. Desværre ender en stor del af dem også i prostitution.

INTERVIEW: EU OG ARBEJDSMARKEDET

Vi har talt med MEP Ole Christensen (S), der har sin daglige gang i beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet, om hvordan status er på nogle af de mest betydningsfulde politikområder vedrørende det sociale Europa.

SEVICEDIREKTIVET
Særligt interessant er det at se på servicedirektivet, også kaldet tjenestedirektivet, der netop trådte i kraft i december 2009. Der har ikke været meget fokus på dette direktiv i danske medier, selvom det vil få meget stor betydning for økonomien i EU og vil naturligvis også kunne mærkes i Danmark.

- "Først og fremmest kommer servicedirektivet til at påvirke os på en positiv måde. Det må forventes, at når der bliver mere konkurrence på serviceydelserne, så bliver ydelserne på længere sigt billigere. I Danmark er vi rigtig dygtige på serviceområdet, da det er en af vores kerne arbejdsområder, vi vil derfor være i stand til at konkurrere på et meget højt niveau når det kommer til blandt andet kvalitet og innovation. Vores konkurrenceevne indenfor området vil givet skabe flere arbejdspladser i Danmark".

DET HANDLER OM POLITIK

Af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S) i den socialdemokratiske gruppe S&D, lederartikel i Nyt Europas nyhedsbrev for juni.

”Det afhænger af øjnene, der ser”, sang Anne Linnet for mange år siden. Hun sang ikke om EU, men det kunne hun lige så godt have gjort. For der er tydeligvis ingen objektiv sandhed, når vi taler om politik. Det afhænger af øjnene, der ser. Om VKO's krisepakke er god eller dårlig afhænger af, hvem man er, om man rammes økonomisk, og om man i øvrigt er mest til blå eller rød stue.

Sådan er det også med EU-debatten. Krisen i Europa har fået debatten, om hvorvidt EU er en fordel eller en ulempe for Danmark og Europa, til at blusse op igen. Også her er der en klar deling mellem folk. På den ene side dem, der mener, at EU er godt for Danmark og Europa, og som derfor mener, at krisen ville have været meget, meget værre uden EU. På den anden side er der dem, der mener det stik modsatte, nemlig at hele krisen netop skyldes EU og Euroen. Og havde det ikke været for EU, så havde landene som helhed haft flere finanspolitiske værktøjer at gøre godt med, og dermed kunne lande som Grækenland, Spanien mfl. måske bedre klare sige igennem en krise. Der er ikke noget at sige til, at vælgerne kan have svært ved at finde hoved og hale i det hele. Hvad er sandt, og hvad er falsk? Ja, det er faktisk ikke til at sige. For det ville udelukkende blive subjektivt farvede gætterier.

A generation on the edge

Fra Emilie Turunens blog, medlem af Europa-Parlamentet for SF i den grønne gruppe

Right now I am writing a report on how to combat youth unemployment and making it easier for young people to enter the labour market. I want it to be a report that tackles the real problems and challenges that young people are facing right now. Therefore I would like to hear your reactions to my report and if you have other ideas please tell me about them in this blog!

The economic downturn has caused a massive rise in unemployment in Europe and young people are hit proportionately hard. Today, more than 5.5 million young europeans under 25 don’t have a job and the youth unemployment rate is twice as high as the overall unemployment rate .

Kan EU fordampe som en politisk kraft i verden?

Leder til Nyt Europas nyhedsbrev af Af Margrete Auken, Medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Hvis vi ser på hvad der sker lige nu, virker det sandsynligt, og så er alt det vi har sagt om Lissabontraktaten muligheder ikke andet end verdensfjernt sværmeri.

Den første store skuffelse kom da det viste sig at ingen af de store medlemslandes ledere var interesserede i visionære EU-topfolk. Vi vidste det jo godt fra deres fornyede støtte til glatsnakkeren Barroso som kommissionsformand, men mistanken om at de ikke ønskede et handlekraftigt EU fik næring med valget af usynlighederne Rompuy og Ashton! (Jeg mener ikke man skulle have taget Blair – det ville trods alt have været værre; det er Delors-typerne jeg efterspørger).

Tre bæredygtige veje ud af krisen

Leder til Nyt Europas nyhedsbrev af Britta Thomsen, Medlem af Europa-Parlamentet (S)

Når der i disse måneder diskuteres og formuleres politik i Europa-Parlamentets tyve faste udvalg, så er der ét emne, der går igen stort set hver gang. Det er konsekvenserne af den økonomiske krise, som stadig plager verdensøkonomien, og som har ramt alle EU-landene hårdt.

Netop fordi krisen er den største og vigtigste politiske udfordring, vi står overfor her og nu, har parlamentet nedsat et særligt ad hoc-udvalg, der skal analysere krisen, komme med forslag til hvordan vi kommer ud af den og samtidig drøfte, hvordan vi sikrer os mod fremtidige kriser.

I dette særlige kriseudvalg har jeg primært fokus på tre områder, som jeg mener, er helt afgørende for at vi kommer ud af krisen og får skabt en ny global bæredygtig vækst.

Ligestilling efter Lissabon - lutter lagkage?

Af Sofie Carsten Nielsen, medlem af Nyt Europa's arbejdsudvalg og spidskandidat for R ved EP-valget i 2009

I 2003 skrev jeg to artikler til Kvinfos webmagasin Forum om EU og ligestilling. Mere præcist skrev jeg om konventets forhandlinger om ligestilling i forfatningstraktaten. Jeg var begejstret, fordi det lykkedes at få ligestilling med i forfatningstraktatens artikel 2 om EU's værdier, der så lød:
"Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ikke-forskelsbehandling."

Vi er her - Barroso!

Af Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF i den grønne gruppe

Barroso kunne vise sit mandsmod ved at stille krav om, at alle lande stiller med mindst én mandlig og én kvindelig kandidat til EU-Komissionen.
Barroso - har du nosser nok til at kæmpe for ligestillingen?
I dag tog jeg mit CV under armen og iførte mig slips og overskæg. Ikke fordi jeg lige går og leder efter et nyt job, men fordi jeg sammen med et bredt udsnit af de kvindelige parlamentarikere ville gøre EU's stats- og regeringschefer opmærksom på vores protest mod udsigten til endnu en mandsdomineret EU-Kommission. Derfor gik vi i samlet flok af sted til kommissionens hovedsæde for at sætte fokus på den skæve kønsfordeling, når der skal besættes EU topposter.

Myter om Euroen

Af Jens Joel, folketingskandidat (S) i Århus, tidl. sekretariatsleder for S i Europa-Parlamentet

Selvom grækerne i disse dage fejrer påsken, fjerner det hverken helt eller delvist opmærksomheden fra den strenge økonomiske hestekur, der nu desværre rammer helt almindelige grækere hårdt.

Mens premierminister, George Papandreou, kæmper hårdt for at genoprette økonomien, og demonstrationer og uroligheder fra tid til anden præger hovedstaden, har denne ulykkelige situation givet ny – og noget usaglig – luft til modstanden mod et dansk medlemskab af euroen.

Folkebevægelsen mod EU, Dansk Folkeparti og andre rutinemodstandere af europæisk samarbejde og solidaritet har skrevet en række indlæg og kommentarer, der kan sammenfattes under overskriften: ”Godt vi ikke er med i euroen, for så ville EU tvinge os til at skære i velfærd og lønninger”.

Det er ofte sådan, at de svagest stillede i samfundet bærer en uforholdsmæssig stor byrde, når der gennemføres økonomiske genopretningsplaner. Og det er en svær pille at sluge for Socialdemokraterne – også i Grækenland. Men inden man giver EU skylden, bør man overveje de mest banale myter i modstandernes argumenter.

Viden om EU skal være public service

Af Kristoffer Hecquet, Nyt Europa, bragt i Jyllandsposten 13. marts 2010

Dækningen af EU i de danske medier er næsten ikke-eksisterende, - og ikke nok med det - den er nedadgående. Fra 2001 til 2009 har danske medier trukket ni korrespondenter hjem fra Bryssel, selvom forskere advarer om, at det er et demokratisk problem.

Uden medierne i Bryssel har de danske vælgere ingen mulighed for at følge med i, hvordan de politiske sager udvikler sig, – og lige så vigtigt har medierne ringere mulighed for at spille deres rolle som demokratisk vagthund, som vi kender det fra national politik.
Selvom EU-stof kan forekomme kedeligt og kan være svært at sælge aviser på, er det vigtigt at vi får viden om EU ind i dagligdagen. De politiske processer der foregår imellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandenes regeringer er mindst lige så vigtige, som dem vi hører om i fjernsynet fra det danske Folketing. – Men når vi ikke ved noget om det, er det jo svært at forholde sig til. EU-stof bør derfor være public service.

Se kampagne på Facebook